Skip to content

Volleystævne 2015

Af Maibritt Vesti

Så blev der afholdt endnu et godt volleystævne på Lindegården i Roskilde.

IF Ryttergården var med og holdet bestod af: Ole, Jon, Caspar, Rikke, Palle, Eli, Michael og Maibritt.

Stævnet startede med en fin velkomst kl. 10 hvorefter de første kampe blev fløjtet i gang. Kampene blev afviklet således at der blev spillet bedst af tre sæt til 21 og ikke på tid som der plejer.

I alt var der seks hold fordelt i to puljer, så alle fik to indledende puljekampe.

IFR lagde ud mod if-aktivisterne. Kampen var tæt og spændende men desværre var aktivisterne lige lidt stærkere og vandt kampen i to sæt.

Næste kamp var mod Sct. Hans og her blev det også afgjort i to sæt, men desværre heller ikke her var det med sejr til IFR.

Det betød at vi skulle spille mod Måløvgård om 5-6 pladsen. Denne gang måtte vi ud i tre sæt for at få en afgørelse og her var IFR stærkest og hev sejren og en 5. plads hjem.

Til trods for den lidt lavere placering end forventet havde vi alle en god dag. Der var masser af godt spil fra alle hold og rigtig god stemning.

På gensyn næste år.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk