Skip to content

Limone Cup 2015

Ved årets fodbold cup i Ravnsborghallen deltog 8 hold fra Sjælland, der samtidig var rekord for antal deltagende hold, og ikke mindst bød på den højeste standard, der længe er set. Flot tekniske og velspillede kampe dagen igennem, ingen alvorlige skader og godt kammeratskab spillerne imellem.

IF Ryttergården stillede op med 5 stærke spillere, der skulle igennem 7 kampe før vinderne i dagens stævne kunne kåres.

Holdet fra Holbæk der stillede op på papiret med et stærkt hold bestående af Caspar S i mål, Jon og Abais og de 2 debutanter Tobias og Kasper M i “marken”.

IF Ryttergården vandt deres 4 første kampe med overbevisende cifre, men sluttede desværre af med at spille uafgjort i de følgende to kampe og tabte den sidste kamp til IF Vikingerne, der suverænt var det stærkeste hold på dagen.

Resultaterne betød at IF Vikingerne der gik ubesejret igennem kampene vandt stævnet foran IF Kæmperne 2 og IF Ryttergården, der begge opnåede 10 point. Dette betød at anden og tredjepladsen skulle afgøres på målscoren. Her viste fintællingen at IF Kæmpernes målscore var 1 mål bedre end IF Ryttergårdens hvilket betød, at IF Ryttergården måtte nøjes med tredjepladsen.

Tak til IF Limone for et godt og veltilrettelagt stævne.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk