Ved Lindegårdens fodboldstævne kunne IFRs fodboldhold endnu engang løfte pokalen, som værdige vindere ved årets forårscup i Roskilde.
Stævnet havde i år deltagelse af 6 hold, der skulle kæmpe om placeringerne i en pulje, hvor holdene skulle spille alle mod alle, før mestrene kunne kåres.
IFR skulle i deres første kamp møde Måløvgård, der som altid stillede med et stærkt hold, men ikke stærkt nok til at kunne udfordre holdet fra Holbæk, der sejrede sikkert med hele 5-0. Mathias som var med på holdet for første gang, gjorde en flot figur og brillerede med at score et flot hattrick.
Den næste kamp vandt IFR 2-0 over Lindegården, der ydede stor modstand. Det blev også til sejre i holdets sidste tre kampe, hvor først Ringbo fra Roskilde blev besejret 4-1. Siden FC Sct. Hans med de snævre cifre 2-1. Og slutteligt kunne IFR sende bysbørnene fra Ungekollegiet i Holbæk hjem med et 0-3 nederlag.
Med 5 sejre og en målscore på 16-2 kunne IF Ryttergården fortjent hyldes som vindere af Lindegårdens Forårscup 2014.
IF Ryttergårdens hold:
Jon (spillende træner)
Mathias
Caspar
Kenneth
Kasper