Af Maibritt Vesti
Så blev det tid for IF-Ryttergården til at forsøge at forsvare forårets førsteplads ved Lindegårdens fodboldstævne i Roskilde. Med på holdet var: Caspar, Jon (træner), Hasse, Bent, Søren og Maibritt (træner).
Denne gang skulle IFR kæmpe med 6 andre hold som var: SSH, Ungekollegiet Holbæk, Måløvgård, Nord/Vest og LGN, Lindegården 1 og SSH afd R.
6 indledende puljekampe skulle nu spilles og IFR kom godt fra start. De første 4 kampe endte med sejr til holdet. I kamp nr. 5 måtte IFR desværre se sig slået af Ungekollegiet med resultatet 0-3. Sidste puljekamp endte uafgjort 0-0.
Trods en tabt kamp og en uafgjort sluttede IFR som nr. 1 i puljen og skulle dermed i en finalekamp møde nr. 2 som var Ungekollegiet. Efter nederlaget tidligere var holdet virkelig klar og opsat på at få revance.
Resultatet blev 2-0 til IF-Ryttergården og dermed kunne holdet for første gang løfte pokalen to gange i træk. Tak til arrangørerne for et som altid hyggeligt og godt tilrettelagt stævne med masser af gode fodboldkampe og højt humør.
På gensyn i 2013.