Af Søren Schmidt
Fredag d. 3. februar deltog IF Ryttergården ved Limones indendørs fodboldstævne i Lundtoftehallen. Holdet blev på kampdagen reduceret til kun 4 spillere da Maibritt desvære måtte melde afbud med rygsmerter.
Holdet:
1. Caspar Schwert
2. Jon Jensen
3. Kasper Skovgård
4. Hasse Jensen
5. Søren Schmidt (holdleder)
Holdet skulle i deres første kamp møde IF Kæmperne der besejrede os 3-0 i sidste års finale. Efter en velspillende og spændende kamp endte det med en 2-1 sejr til os og en god revanche for sidste års nederlag.
Næste kamp var mod IF Vikingerne som vi uden det store besvær besejrede 4-1.
I puljekamp nr. 3 mod Sct. Annæ som var nye i forhold til sidste års stævne endte vi med at tabe 1-0 efter en noget rodet og nervøs kamp.
Vores sidste puljekamp inden frokost var mod IF Limone og her var der ingen slinger i valsen og kampen endte da også med en 5-1 sejr til os.
Da 3 hold i vores pulje hver havde vundet 3 kampe skulle placeringerne findes ved målforskel i de tre indbyrdes kampe. Resultatet blev at IF Kæmperne sluttede som nr. 1 og vi -IF Ryttergården endte som nr. 2 og Sct. Annæ blev nr. 3 i puljen.
Placeringen betød at vi skulle spille semifinale mod Nabocentret. Der endte med en sejr til os på 3-0 og dermed en finalekamp mod T 19 der slog IF Kæmperne i deres indbyrdes semifinale kamp.
Finalen mod T 19 blev meget spændende og flot spillet kamp hvor vi kom bagud 1-0 ret hurtigt i kampen, men fik dog udlignet til 1-1 som også lignede kampens resultat indtil 12 sekunder før slutfløjt hvor Hasse scorede til 2-1. Det mål betød at IF Ryttergården sejrede og kunne kåres til vindere af IF Limone Cup 2012 ved den efterfølgende præmieoverrækkelse.