Skip to content

Kronborgmarch 2012

Af Søren Schmidt

Idrætsnettet Helsingør havde igen i år og for 6 gang arrangeret og tilrettelagt Kronborgmarchen for ca. 180 deltagere der kunne vælge at gå enten 3.5 km. eller 5 km. på en smuk rute omkring havnen, lystbådehavnen og Kronborg Slot.

De 8 deltagere fra Holbæk der havde valgt at bruge dagen aktivt i Helsingør mødtes kl. 8 morgen d. 13. juni ved vores gamle værested Ryttergården i Smedelundsgade hvor vi startede vores gode gamle bus og begav os ud på motorvejen med retning nordpå mod Helsingør.

Uden de store trafikale problemer på vejene ankom vi til Helsingør ca. en times tid før løbsstart kl. 11 og godt det samme da det næsten var umuligt at finde en parkeringsplads til bussen. Det bevirkede at vi fik kørt noget rundt og fik set en del af Helsingørs små gader og stræder og smukke huse inden vi langt om længe endelig fandt en parkeringsplads ved lystbådehavnen ca. 10 minutters gang fra Toldkammeret på Havnepladsen hvor løbet skulle starte fra.

Efter at Tommy fra Idrætsnettet havde budt velkommen og givet mikrofonen videre til marchens starter og taler f.hv. smedeformand Georg Poulsen der er født og opvokset i Helsingør og tidligere aktiv løber i Helsingør Atletik klub kunne Kronborgmarchen skydes i gang efter en munter tale og fælles sang ved Georg Poulsen.

Alle 8 deltagere fra Holbæk valgte at gå 5 km-ruten der blev gennemført på ca. 1 time med mål i toldkammerets gård hvor deltagerne kunne nyde deres sandwich og kaffe med toner fra et orkester der sang og spillede amerikansk folkemusik inden det gik hjemad mod Holbæk.

Tak til deltagerne og Idrætsnettet fra Helsingør for en god dag.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk