Skip to content

Sommer Cup 2011

Af Maibritt Vesti

Torsdag d. 25. august var dagen hvor IF Ryttergårdens fodbolhold skulle forsvare forårets førsteplads ved Lindegårdens Fodboldcup i Roskilde.

10 hold fordelt i to puljer skulle kæmpe i de indledende grupper. IF Ryttergården var kommet i pulje 1 hvor de skulle møde Sct. Hans 2, Ringbo, Lindegården 1 og IFK 98 Kæmperne.

Desværre kom IFR ikke så godt fra start og tabte 2-0 i den første kamp. Kamp nr. 2 vandt IFR 4-1, kamp nr. 3 endte 3-3 og den sidste kamp i puljespillet tabte IFR 2-1.

Det betød at IFR fik en 4. plads i puljen og gik derfra videre til kvartfinalen hvor de skulle møde vinderen af pulje 2, som var Blå Kors.

Blå Kors var stævnets stærkeste hold og IFR gav alt hvad de havde og spillede deres bedste kamp den dag, men desværre rakte det ikke. Kampen endte 1-0 til Blå Kors, som senere også viste sig at blive stævnets vinder.

Trods en plads udenfor medaljerækken, var det en rigtig hyggelig dag og som altid et super godt arrangement. Vi ser frem til at vende tilbage i 2012.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk