Til dette års medlemspris har der været 3 kandidater: Caspar Skovgaard Hansen, Ole Johannesen, Jon Jensen. Alle indstillet af jer som er idrætsudøvere i foreningen – og alle med meget gode og relevante begrundelser.
Bestyrelsen har valgt at årets pris skal gå til Jon Jensen. Og dette er sket på følgende begrundelser:
Jon udfører et rigtig godt stykke arbejde som frivillig hjælpeinstruktør på fodbold om tirsdagen. Han går rigtig flot ind i arbejdet: tager ansvar for at sætte hold og har løst konflikter blandt spillerne. Sammen med Maibritt tager han et stort ansvar i arbejdet med holdet – både til træningen og når holdet er ude til kamp.
Jon har gennemgået en flot personlig udvikling over det sidste år: han er meget mere direkte i kontakten, mere social og mindre tilbageholdende. Alt sammen ting, der er med til at gøre ham til en god hjælpetræner og en god kammerat i foreningen.
Så er Jon heller ikke bange for at tage personlige udfordringer op: Han er startet med at spille fodbold i Munkholm – dvs. har vovet sig ud af IF Ryttergårdens trygge rammer. Og på Lanzarote var Jon heller ikke bange for at udfordre sig selv – både med at presse sig selv fysisk og også med at prøve nye idrætsgrene.
Så tillykke med medlemsprisen Jon: det er dejligt at have dig i foreningen og du har fortjent denne pris.