Skip to content

Sommer Cup 2010

Af Søren Schmidt

Efter sejren ved forårets stævne på Lindegårdens baner skulle holdet fra IF Ryttergården prøve at gentage succesen ved Lindegårdens sommerstævne, hvor 12 hold fra Sjælland var tilmeldt.

IF Ryttergårdens hold:

Maibritt Vesti
Claus Petersen
Kasper Skovgård Hansen
John A. Jensen
Caspar Schwert
Jon Jensen

IF Ryttergården var kommet i pulje 1, hvor de i den første kamp slog Thorupgården 1 med 2-1 på mål af Jon og Caspar S. Den næste kamp spillede IFR uafgjort 1-1 mod Lindegården 1, målet blev sat ind af Jon. Sidste kamp før frokostpausen var mod Blå Kors fra Tåstrup som blev besejret med 4-1, målscorere var Kasper S (2), Jon og Caspar.

Så var det blevet tid til frokostpause hvor deltagerne kunne slappe lidt af og nyde lidt god mad fra grillen.

Efter en halv times pause skulle IFR møde IF Kæmperne, der blev slået med 2-0, målene blev sat ind af Jon og Kasper S.

Den sidste kamp i puljespillet var mod Lindegården hus 10, hvor IFR holdt legestue og vandt kampen med hele 6-0. Her kom alle markspillere på scoringslisten, Claus med 2 mål og Maibritt, Caspar, Jon og Kasper S alle med hver 1 scoret mål.

Med 4 sejre og 1 uafgjort blev IFR vinder af pulje 1 og skulle i kvartfinalen møde nr. 4 i pulje 2, som blev Idræt på tværs fra Greve. Her vandt IFR kampen med 3-1 med 2 mål af Jon og 1 af Caspar.

I semifinalen skulle IFR op mod Thorupgården 1, som IFR havde slået 2-1 i puljekampen, men til semifinalekampen havde Thorupgården hentet forstærkninger hvilket betød, at IFR fik det rigtigt svært men klarede alligevel 1-1 i ordinær spilletid hvor Kasper stod for scoringen. Omkampen blev desværre tabt med 2-0 og det betød, at IFR skulle spille om bronze mod Thorupgården 2.

Med 2 skadede spillere og få kræfter tilbage på IFRs hold blev bronzekampen tabt med 2-1, målet blev scoret af Jon.

Så sejren fra forårets stævne kunne desværre ikke gentages, men spillerne skal roses for deres flotte 4. plads og deres flotte spil og fight på dagen. Det skal nævnes at IFRs hold var det eneste hold der spillede deres kampe uden deltagelse af personale, og tillykke til Maibritt som modtog en præmie for fair play.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk