Skip to content

Årets medlem 2010

Til dette års medlemspris har der været 3 indstillede: Janus, Claus og Maibritt. Alle 3 med forskellige begrundelser.

Bestyrelsen har enstemmigt valgt, at årets pris skal gå til Maibritt.

Begrundelsen er flotte sportslige præstationer, god sportsånd og altid en fornøjelse at være sammen med! Vi vil nævne et par af de konkrete præstationer:

  • Deltog i volleystævne på Sct. Hans i Roskilde (holdet blev nr. 2)
  • Vandt 5 km for kvinder ved SundBy Løbet i tiden 28:30
  • Vandt damesinglen i vores egen Fjercup
  • Deltog i DM i volley i Vejle (holdet blev nr. 4)
  • Deltog i Sct. Hans Løb
  • Deltog i Nattens Løb i Holbæk. Fik en flot tid på 5 km på 26:32

Og så var Maibritt også med på turen til La Santa, hvor der blev dyrket rigtig meget sport en hel uge i træk. Maibritt er også meget aktiv i IFR:

  • Mandag: løbetræning, styrketræning og spinning
  • Tirsdag: fodbold og badminton
  • Torsdag: volley og badminton
  • Fredag: tennis
  • Deltager i vores medlemsaftener og er altid klar på et spil bordtennis eller bordfodbold
  • Løbetræner selv
  • Som det sidste nye er Maibritt blevet introduceret til spinning i MultiMotion og starter måske der

Alt i alt er Maibritt en meget aktiv, stabil og dygtig idrætsudøver, som gør en stor indsat for at forbedre sig. Og som gang på gang har overvundet sig selv, når det gælder om at turde deltage i forskellige sociale sammenhænge. Når Maibritt dyrker sport, vil hun gerne vinde – men det er aldrig på bekostning af FairPlay.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk