Skip to content

Fjercup 2009

Af Søren Schmidt

Onsdag d. 13.maj afholdte vi vores årlige badmintonstævne Fjercup i Holbæk Badminton klub, hvor 70 deltagere (rekord) i løbet af 5 timer, afbrudt af frokost, skulle spille ca. 100 kampe før medaljerne kunne uddeles til guld-, sølv- og bronzevinderne i 5 rækker.

Stævnet startede vanligt med morgenkaffe i hallens cafeteria, efterfølgende omklædning og fælles opvarmning ved Lone Jørsum.

Efter formiddagens velspillede og spændende indledende puljekampe var der en halv times pause, hvor deltagere og heppere kunne indtage en god frokost i hallens cafeteria.

Efter frokost spilledes de sidste puljekampe og medaljekampe, hvor medaljetagerne fra IF Ryttergården her nævnes:

Dame Single: Guld / Maibritt – Sølv / Trine.

Dame Double: Guld / Ditte IFR og Helle fra Søgård.

Mix Double: Guld / Anders og Mille.

Efter de spændende spillede medaljekampe og præmieoverrækkelse sluttede stævnet med udtrækning af sponsorgaver fra Sport Master – Intersport – Din Sportpartner og D.A.I.

Tak til deltagere, hjælpere og dommere for deres indsats ved årets rekordstore stævne.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk