Skip to content

Fjercup 2008

Indlæg fra Lysglimt

Af Rie Lindekrans

Onsdag d. 14. maj afholdt IF Ryttergården traditionen tro sit årlige badmintonstævne. Der var i år rekordstort deltagerantal: der var deltagelse fra 12 forskellige idrætsforeninger eller steder rundt om på Sjælland – og sågar en forening fra Odense – og der var 63 aktive deltagere, 5 reserver (der ville spille hvis der var nogle der ikke dukkede op) og rigtig mange tilskuere.

Dagen startede med morgenbrød og kaffe i kantinen og derefter omklædning og opvarmning i hallen. Og så startede turneringen. Der blev i alt i løbet af dagen spillet 87 kampe – alle spillere var garanteret mindst 3 kampe – og der blev kæmpet bravt og spillet meget fair.

Ved frokosttid stoppede turneringen ½ time, og fortsatte derefter til kl. ca. 14.00 hvorefter der var præmieoverrækkelse. IF Ryttergården løb med to præmier i damesingle: Majbritt vandt guld og Charlotte vandt sølv – stort tillykke. Flere af IF Ryttergårdens deltagere var indstillet til årets to Fairplay præmier. Og selvom vi valgte at lade dem gå til vores “gæster”, vidner det om en rigtig god indstilling fra vores egne spillere. Og alle Ryttergårdens spillere klarede sig rigtig godt og fik gode spilleoplevelser med hjem.

IF Ryttergårdens bestyrelse deltog meget aktivt i de forskellige arbejdsopgaver, der er med at få sådan et stort stævne afviklet – der blev arbejdet flittigt og med et smil på læben.

Stort tak til alle deltagere, hjælpere og tilskuere for et rigtig godt stævne, som vi glæder os til at gentage næste år.

Fotos: Per Jensen, Venstrebladet

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk