Skip to content

DM i volley 2008

Af Claus Petersen og Søren Schmidt

IF Ryttergården var igen i år repræsenteret med et mixed volleyhold ved det uofficielle DM i volley i Idrættens hus i Vejle den 17. april.

Holdet bestod af: Charlotte Uldall – Claus Petersen – Hugo Thomsen – Inger Vangslev – Ole Johannesen – Caspar Schwertz – Lene Johannesen.
Holdleder: Søren Schmidt.

IFRs hold stillede op i B-rækken, hvor de i pulje 1 skulle møde:

Bifos 2 / Brønderslev
IFS / Vejle
Team Odense 2

Holdet havde sat sig det mål at vinde en kamp, modsat sidste år hvor det ikke lykkedes, samt forbedre sidste års placering hvor det blev til en 8. plads.

Efter de 3 indledende puljekampe lykkedes det da også at indfri målet: holdet fra IFR vandt deres første kamp mod Team Odense, men tabte knebent efter en godkendt indsats de næste to kampe.

Resultatet betød at holdet skulle møde Fåborg i placeringskampen om 5-6 pladsen. Denne kamp endte med endnu et nederlag, der betød at holdet fra IFR sluttede på en 6. plads.

Så alt i alt en godkendt indsats af volleyholdet fra IF Ryttergården.

IF RYTTERGÅRDEN | c/o Multihuset | Kasernevej 6 | 4300 Holbæk | Tlf. 72 36 82 08 | mail@if-ryttergaarden.dk