Af Søren Schmidt
IF Ryttergården deltog i år med 3 udøvere ved IF Kæmpernes badmintonstævne som blev afviklet sidst i november i Sundby Idrætspark med ca. 40 deltagere fra Sjælland.
Caspar Schwertz stillede op i herre single/øvede hvor han spillede 4 kampe, vandt 2 og tabte 2 kampe, hvilket rakte til en sølvmedalje.
Lene og Ole Johannesen stillede op i double/uøvede, hvor de også fik 4 kampe, der resulterede i 2 vundne og 2 tabte kampe. Efter fintælling viste det sig at være nok til en guldmedalje.