IF RYTTERGÅRDEN
ForsideArkiv2019GIF Cup 2019 Udskriv Kontakt Mindre tekst Større tekst


GIF Cup 2019

Af Søren Schmidt


Fodboldstævne i Gentofte d. 25. september.

Ved GIF 5 mands udendørs fodboldstævne var der lidt skuffende kun deltagelse af 4 hold, to hold fra GIF, et hold fra Frederikssund (IF Vikingerne) og IF Ryttergården, der stillede med et stærkt mandskab bestående af Kasper S. H., Simon, Steffen, Kasper M., Mickael C., Oskar og Michael J.



IF Ryttergårdens mødte GIF 1 i stævnets første kamp der blev afviklet på en våd og glat vanskelig bane. Trods de vanskelige forhold vandt IFR kampen sikkert 3 -1 efter en fin præstation.

Efter en jævnbyrdig kamp mod IF Vikingerne vandt IF Ryttergården deres anden kamp med 2-1.

Den sidste puljekamp var mod GIF 2 som IF Ryttergården vandt knebent over med en 1-0 sejr.



Resultatet af puljekampene betød at IF Ryttergården skulle møde IF Vikingerne i finalen. De havde lært af deres første kamp og stillede op meget defensivt med en god gang kontrafodbold der betød at IF Ryttergården stort set ikke kom til chancer og tabte finalen 1 -0.



Trods finalenederlaget kunne holdet fra Holbæk være tilfredse med deres indsats og præstation på en vanskelig bane i Gentofte.

Tak til GIF og IF Vikingerne for en god dag.

Læs også
IF RYTTERGÅRDEN  •  c/o Multihuset  •  Kasernevej 6  •  4300 Holbæk  •  Tlf. 72 36 82 08  •  mail@if-ryttergaarden.dk
Antal besøg: GOGOwebdesign