IF RYTTERGÅRDEN
ForsideNyhederDM i volley 2019 Udskriv Kontakt Mindre tekst Større tekst


DM i volley 2019

Af Søren Schmidt


IF Ryttergården deltog for tolvte gang ved det uofficielle Danmarks mesterskab i volleyball i april måned i DGI hallerne i Vejle, hvor 11 hold skulle kæmpe om DM titlen i en A og en B række.

Efter en fin modtagelse og indkvartering på Vejle Vandrerhjem ”Skibet” blev vi budt på kaffe, kakao og skøn lagkage, da det var 10. gang holdet fra Holbæk gæstede og overnattede på det hyggelige vandrerhjem i Vejle.

Efter at have nydt traktementet kørte vi ind til et indkøbscenter hvor der blev handlet ind til grillaften på vandrerhjemmet.

Da grillkødet og pølserne var indtaget og fordøjet, var der tid til lidt hygge og lidt bordfodbold inden sengetid.



Efter en god nats søvn kørte vi til DGI hallerne hvor vi fik lidt kaffe og morgenmad inden kampene om DM mesterskabet blev skudt i gang.

Vi blev desværre placeret i en pulje med et hold (IF Vestjyderne 2.) udover vores eget hold, hvilket betød at vi skulle møde dem 2 gange.

Efter et par velspillede kampe som vi vandt, skulle vi spille semifinale mod Fredericia 2. hvor vi tabte første sæt med 8 point og vandt andet sæt med 3 point. Men desværre var de 5 point bedre end os og skulle derfor møde Vestjyderne 1 i finalen hvor de tabte stort.



Bronzekampen mod IF Fredericia tabte vi i 2 sæt og måtte denne gang tage hjem fra Vejle uden medaljer.

IF Ryttergårdens hold: Nanna, Ole, Jon. Simon, Kasper, Stig og Palle.

Læs også
IF RYTTERGÅRDEN  •  c/o Multihuset  •  Kasernevej 6  •  4300 Holbæk  •  Tlf. 72 36 82 08  •  mail@if-ryttergaarden.dk
Antal besøg: GOGOwebdesign