IF RYTTERGÅRDEN
ForsideGeneralforsamlingReferat & beretning 2016 Udskriv Kontakt Mindre tekst Større tekst


Referat fra generalforsamlingen
25. februar 2016

1. valg
a. valg af dirigent: Søren
b. valg af stemmetællere: Ole og Jon
c. valg af referent: Bent

2. Formandens beretning
Susannes beretning kan læses her.

3. Regnskab for det forløbne år
Søren gennemgår og beretter om regnskabet 2015. Regnskabet er gennemgået og godkendt. Se hele regnskabet her.

4. Budget for det kommende år - herunder fastsættelse af kontingent
Søren gennemgår budget for år 2016. Budget godkendt. Kontingent for år 2016 uændret kr. 300,- halvårligt. Passive medlemmer kr. 100,- halvårligt. Budgettet kan ses her.

5. Målsætninger for det kommende år
Vi vil arbejde for at:

  • Opretholde medlemsantallet
  • Opretholde de aktiviteter vi har
  • Afholde 2-3 medlemsaftener i 2016
  • Afholde juleafslutning og nytårskur
  • Afvikle Fjercup 13. maj 2016
  • Afvikle Region Sjællands Idrætstræf i juni 2016
  • Søge fonde og puljer til konkrete projekter
  • Tilbyde uddannelse og kurser til instruktører, frivillige og medlemmer
  • Arbejde på at få vores medlemmer og frivillige til at deltage aktivt i diverse udvalg og praktiske opgaver
  • Styrke samarbejdet med de ordinære idrætsforeninger og lokalområdet

6. Evt. indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelse, suppleanter og bilagskontrollanter
Susanne, Tonny, Maibritt, Leif og Søren
Suppleanter - Palle og Bent
Bilagskontrollanter – Jon og Ole
Regnskab - Tina

8. Årets medlemspris
Året medlemspris gik til Leif.
Indstillede var Ole, Eli og Leif.
Prisen blev vedtaget af enig bestyrelse. Læs mere her.

9. Eventuelt
Bestyrelsesmedlem Maibritt havde fødselsdag og blev fejret med kage og sang. Rikke havde lavet kage til begivenheden.


Formandens beretning 2016

Endnu et år er gået siden sidste generalforsamling. Vi har vænnet os til kun at være 5 bestyrelsesmedlemmer i dette år samt 2 suppleanter i foreningen. Det er denne indskrænkelse som vi vedtog sidste år på generalforsamlingen. Efter min mening har det fungeret fint.

Vi har igen i år haft mange forskellige aktiviteter i vores idrætsforening. Jeg tænker på dem udover det ugentlige fastlagte program. Vi har deltaget i mange forskellige stævner rundt i landet. Men den helt store markering for os må være:

Afholdelse af en stor fælles idrætsdag for alle idrætsforeninger for psykisk sårbare, den 3. juni 2015 ved Stadionhallen i Holbæk, med ca. 100 besøgende.

Jeg vil også meget gerne opremse andre af vores forenings store øjeblikke i dette år:


Lone Jørsum er stoppet helt i vores forening og fortsætter nu som æresmedlem. (Håber hun fremover har lyst til at kigge forbi os engang imellem), jeg er sikker på, det vil glæde os alle). Tina Henriksen, der har meldt sig frivillig som kasserer i vores forening. Hun påtager/står nu fremover for denne opgave alene.

Ved DM i volly i Vejle fik vi en sølvmedalje.

Vores årlige Fjer Cup i Holbæk Badmintonklub, som afholdes i maj måned, her var lidt over 80 deltagere. Hele dagen/afviklingen af stævnet gik rigtig godt. Men vi er nok ved at nå maks. antal deltager til dette stævne.

Krolf fungerer fint med Ole og Leif som primus motor. Nu er der også anlagt en bane i haven bag Multihuset på Kalundborgvej. Vi håber, at denne nye bane vil inspirere/ få flere til at deltage i krolf fremover.

Bestyrelsen har i foråret været på kanotur i Lyngby. Dette arrangement var alene for bestyrelsesmedlemmer for vi kunne blive rystet bedre sammen.

Vi stillede et hold til Fun–Smash i Herlev lige før sommerferien. Her fik man mulighed for at prøve forskellige ketsjersportsgrene.

Marathon Spinning er blevet en fast del på pogrammet. Den 17.6 kørte vi 2 ½ time i træk og igen den 21.12 som juleafslutning, da blev det øget med en halv time, til i alt 3 timer i træk. Dette gik overalt forventning super godt. Som belønning efter denne hårde styrkeprøve, ja så sluttede vi af med at nyde en masse kager, slik og æbleskiver.

Årets Friluftsuge i Hundested gik super godt og vi havde 8 deltagere med.

Vi afholdt medlemsaften i efteråret med besøg/foredrag af Kirsten Holmer fra DAI samt juleafslutning sidst i december med fællesspisning i foreningshuset. Dette blev også godt modtaget af alle deltagere. Nogle bestilte pizza m.v. som blev leveret til foreningshuset og andre havde selv mad med. Vores indtryk i bestyrelsen er, at dette var en god måde at gøre det på. Sidst på aftenen sluttede IF Ryttergården af med at byde slik og godter.

Foreningens frivillige vil jeg gerne rose rigtig meget. Uden dem kunne vi ikke opretholde alle disse aktiviteter.

Stor tak til:
Ole Johannesen for kørsel af medlemmer til sportsaktiviteter tirsdag og torsdag.
Kim der er kommet som frivillig instruktør tirsdag og torsdag i Bjergmarkhallen.
Leif, som vi slet ikke kan undvære, når det drejer sig om krolf.
Kasper og Jon som altid er behjælpelig ved diverse sportsaktiviteter med deres skønne væsen.

Vores gamle facebook gruppe er vi desværre blevet nødt til at lukke ned. Søren, Maibritt og Kim har oprettet en ny facebookside for vores forening. Den er blevet rigtig flot og fungerer fint bla. med oplysning om div. forskellige aktiviteter, stævner, arrangementer m.v.

Vi har i år mistet et af vores medlemmer: Jørgen Nicolaisen, som desværre døde i sommer. Det er et stort tab for foreningen. Vi vil savne hans dejlige væsen og ikke mindst hans mange skønne vittigheder fremover.

Jeg vil også gerne sige stor tak til Søren Schmidt, Bent Guldager samt Maibritt Vesti. De gør et kæmpe stykke arbejde som ansatte i IF Ryttergåden for alle vores medlemmer. Uden dem ville vi ikke have en idrætsforening med dette format, som vi har p.t.

Jeg vil som formand sige tak for dette år. Der har været mange udfordringer, men heldigvis også mange glæder/succeser undervejs. Vi er 5 meget forskellige personer i bestyrelsen. Nogle er ansatte, andre er idrætsinstruktører i foreningen og enkelte frivillige, der bare gerne vil give en hånd med i bestyrelsesarbejdet.

Igen i år skal vi selvfølgelig også uddele Årets Medlemspris. Vi er i bestyrelsen enige om, de alle har fortjent denne anerkendelse. Men som altid, er der kun en person som kan få prisen. Bestyrelsen er enige om hvem prisen skal gå til i år og den uddeles senere i aften af Søren.

Der er 3 indstillede og de er: Leif Andersen, Eli Nielsen og Ole Johannesen.

Jeg vil afslutte formandens beretning i år med et billedshow:

Jeg vil vise ældre billeder og ikke mindst gamle minder fra vores tid som idrætsforening gennem alle årene. Derudover vil jeg benytte min egenskab som formand til at hylde og give gaver til alle frivillige, bestyrelsesmedlemmer, samt ansatte i IF Ryttergården der bidrager til at vi kan være den forening som vi er i dag. Håber I alle tager godt imod dette lidt anderledes arrangement. Efter denne fremvisning siger jeg tak for ordet og håber på en fortsat god generalforsamling.


Regnskab for 2015

Årsafslutning 2015 i IF Ryttergården

INDTÆGTER:  
Kontingent, aktive 22.900 kr.
Kontingent, passive 400 kr.
Deltagergebyr, egne stævner 2.350 kr.
Fjercup 141 kr.
Tilskud fra fonde og kommune 32.975 kr.
Salg af sportsrekvisitter 0 kr.
Øvrigt salg, flasker 0 kr.
Lyspenge tennis 0 kr.
Brugerbetaling/fest 640 kr.
Udlæg rejser og ture -150 kr.
Friluftsuge 1.800 kr.
   
Indtægter ialt 61.056 kr.
   
UDGIFTER:  
Skattefri diæter, kurser 0 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse 382 kr.
Arbejdstøj, logotøj 1.900 kr.
Uddannelse 6.072 kr.
Generalforsamling 492,80 kr.
Bestyrelsesmøder 304 kr.
Trænermøder 235 kr.
Medlemsaftener 1.138,40 kr.
Kontorartikler 776,36 kr.
Porto 350 kr.
Telefon 1.466,07 kr.
EDB-udgifter 0 kr.
Hjemmeside  IF Ryttergården 1.273 kr.
Kontingent DAI 0 kr.
Gaver og blomster 1.390 kr.
Gebyrer bank og giro 871,50 kr.
Diverse 4.744,01 kr.
Badminton/boldspil 6.511,47 kr.
Tennis 12.700 kr.
Styrketræning/udgifter HB&I -4.334,31 kr.
Stavgang og gymnastik 0 kr.
Stævner, personaledækning, tilskud til medlemmer 8.000 kr.
Fjercup 0 kr.
Krolf 4.683 kr.
Friluftsuge 6.700 kr.
   
Udgifter ialt: 55.655,30 kr.
Årets resultat 5.400,70 kr.
   
AKTIVER:  
Bankkonto 28.646,92 kr.
Pengekasse 1.009 kr.
   
Aktiver ialt: 29.655,92 kr.
   
PASSIVER:  
Egenkapital 29.655,92 kr.
Egenkapital bank 0 kr.
   
Passiver ialt: 29.655,92 kr.
Årets balance: 0 kr.


Budget for 2016

Forventede indtægter:  
Kontingenter 28.000 kr.
Fonde 25.000 kr.
Deltagerbetaling/stævner 16.000 kr.
Ialt: 69.000 kr.
Forventet overskud 2016: 5.000 kr.
   
Forventede udgifter:
Badminton/boldspil:
Udgifter til bolde, ketchere o.a.
(10 måneder)
9.000 kr.
Tennis:
Udgifter til baneleje, lys, bolde, o.a.
(10 måneder)
10.000 kr.
Styrketræning:
Udgifter til indkøb af rekvisitter, maskiner o.a.
2.000 kr.
Stavgang, gymnastik og krolf:
Udgifter til rekvisitter
1.000 kr.
Stævner, arrangementer, tilskud til medlemmer
(8-10 stævner)
14.000 kr.
Frivilligt arbejde:
Uddannelse, kurser, transport, beklædning, nytårskur
16.000 kr.
Transport:
Dækkende de daglige idrætsaktiviteter,
stævner, færger, broudgifter o.a.
3.000 kr.
Administration:
Kontorartikler, telefon, foreningspakke o.a.
5.000 kr.
Møder:
Udgifter ved afholdelse af bestyrelsesmøder, trænermøder, informationsmøder, brugerrådsmøder, medlemsaftener og generalforsamling
4.000 kr.
Ialt: 64.000 kr.

IF RYTTERGÅRDEN  •  c/o Multihuset  •  Kasernevej 6  •  4300 Holbæk  •  Tlf. 72 36 82 08  •  mail@if-ryttergaarden.dk
Antal besøg: GOGOwebdesign