IF RYTTERGÅRDEN
ForsideGeneralforsamlingReferat & beretning 2011 Udskriv Kontakt Mindre tekst Større tekst


Referat fra generalforsamlingen
31. marts 2011

1) Valg
Valg af dirigent: Kent
Valg af stemmetællere: Ole, Søren
Valg af referent: Rie

2) Formandens beretning
Tonny holdt en fin beretning hvor han bla. kom ind på træningsturen til Club La Santa, som IFR håber kan gentages i 2011, DM i volley som volleyholdet vandt og dermed kom til en reception hos borgmesteren. Vores eget stævne Fjercup som er en succes, ikke mindst takket være alle de frivillige hjælpere. Hele beretningen kan læses her.

3) Regnskab for det forløbne år
Gennemgåes af Lone Jørsum. Vi havde 16.000 ved årets start og vi overfører 16.000 til 2011. Der var et spørgsmål angående posten El. Det er tennis, der fordrer, at vi betaler for at få lys på de indendørs baner. Posten er 4795 kr. Lone Jørsum fortalte om bestyrelsens overvejelser om der skal være brugerbetaling på dette? Dette er noget bestyrelsen arbejder videre med. Regnskabet ligger her.

4) Budget for det kommende år
Gennemgåes af Lone Jørsum. Gennemgår anslåede indtægter og udgifter. Skal der bruges nye maskiner i styrketræning, må der søges fonde. Budgettet kan læses her.

5) Målsætning for det kommende år
Foreningens målsætninger for 2010 blev fremlagt og kan læses her.

6) Indkomne forslag
Bestyrelsen havde stillet 3 forslag angående vedtægtsændringer. Alle forslag blev vedtaget.

  1. Vedtaget
  2. Vedtaget
  3. Vedtaget

7) Valg af bestyrelse, suppleanter og bilagskontrollanter
Bestyrelsesmedlemmer: Hugo, Inger og Tonny blev valgt.
Suppleanter: Susanne, Caspar og Leif blev valgt.
Bilagskontrollanter: Søren og Ole blev valgt.

8) Årets medlemspris
Jon Jensen, Ole Johannesen og Caspar Skovgård var årets nominerede. Jon fik prisen og Mona holdt en fin tale for ham. Med prisen fulgte et gavekort på 300 kr. og diplom. Læs hele begrundelsen her.

9) Eventuelt

Tak for et godt møde!


Formandens beretning 2011

Jeg vil gerne i min egenskab som formand, byde jer alle velkommen til årets generalforsamling.

IF Ryttergården har i år afholdt mange aktiviteter. Deriblandt igen en idrætstur til Club La Santa Sport, hvor 7 medlemmer fik en stor oplevelse, sammen med Søren og Rie. Foreningen er glad for at kunne bakke op omkring den slags arrangementer. Vi arbejder i bestyrelsen på at kunne tilbyde turen igen i år.

Vores forening har markeret sig ved forskellige stævner i det forgangne år.

Jeg har lyst til at fremhæve 2. DM i volley 28. marts i Vejle. Her vandt IF Ryttergården sit første danske mesterskab. En bedrift der blev anerkendt af Holbæks Borgmester og Byrådet ved en reception på Borgmesterens kontor.

Jeg har også lyst til at nævne vores eget store stævne, nemlig "Fjercup", der løb af stablen onsdag den 12. maj. Et stort og vellykket stævne med 67 aktive deltagere og i alt 95 kampe. Det var ny rekord.

Jeg vil her benytte lejligheden til at rose IF Ryttergården, fordi vi år efter år har evnet at arrangere så stort et stævne. Og hermed en stor tak til alle der medvirker til stævnets afvikling. Det gør det muligt.

Bestyrelsen arbejder stadig godt sammen. Der er sket en mindre ændring i sammensætningen: Lene er trådt ud, Majbrit er kommet ind. Endnu en gang ser vi vigtigheden af at have gode suppleanter, så vi hele tiden har en arbejdsdygtig bestyrelse.

Slutteligt vil jeg nævne årets medlemspris. De nominerede er : Ole Johannesen, Jon Jensen og Kasper Skovgård, som alle har fortjent denne anerkendelse. I år er det næstformanden Mona der har æren af at overrække prisen. Det bliver spændende, hvem der får den

I håb om en god generalforsamling.
Tak for ordet.

Tonny Dyreholt
formand


Regnskab for 2010

Årsafslutning 2010 i IF Ryttergården

Kontingent, aktive 29.225 kr.
Kontingent, passive 100 kr.
Deltagergebyr, stævner 9.120 kr.
Offentlige tilskud 15.000 kr.
Tilskud fra fonde 3.500 kr.
Øvrigt salg 221 kr.
Opkrævet gebyr 3.000 kr.
Entreindtægter stævner/kampe 6.712 kr.
   
Indtægter ialt 60.166 kr.
   
Kapitalkonto primo 67.337,43 kr.
Kontingent BG 1551-1689 1.600 kr.
   
   
Skattefri kørselsgodtgørelse 603 kr.
Skattefri diæter 1.000 kr.
Arbejdstøj 1.697 kr.
Møder 85 kr.
El 4.795 kr.
Generalforsamling 485 kr.
Bestyrelse 554,50 kr.
Øvrige udvalg - div. omk. 807,50 kr.
Kontorartikler 289 kr.
Porto 445 kr.
Telefon 1.500 kr.
Edb-udgifter 130 kr.
Hjemmeside 350 kr.
Kontingenter/abonnementer 6.150 kr.
Mødeudgifter 777,50 kr.
Gaver og blomster 615 kr.
Gebyrer bank og giro 572 kr.
Faglitteratur og tidsskrifter 60 kr.
Diverse 293 kr.
Forplejning 6.360 kr.
Rekvisitter 10.949,50 kr.
Vedligeholdelse af rekvisitter 685 kr.
Deltagelse i stævner 3.946 kr.
Udflugter 14.100 kr.
Udgifter kaffe HB&I 132 kr.
Nytårskur 4.288,50 kr.
Forplejning 70 kr.
Kasse 2.309 kr.
GIRO 1551-60005877 13.798,43 kr.
Årets resultat 51.256,50 kr.
   
Resultat netto 1.573,50 kr.


Budget for 2011

Egenkapital overført 16.107 kr.
Forventede indtægter:  
Kontingent 30.000 kr.
Fjercup indtægt 1.000 kr.
Ansøgning fra fonde, §18, anslået 10.000 kr.
Udstyrspulje, forventet 1.500 kr.
Uddannelsespulje Holbæk Kommune 3.000 kr.
Ialt: 61.607 kr.
   
Forventede udgifter:  
Badminton/boldspil:
Udgifter til bolde, ketchere o.a.
(10 måneder)
8.000 kr.
Tennis:
Udgifter til baneleje, lys, bolde, o.a.
(10 måneder)
8.000 kr.
Styrketræning:
Udgifter til indkøb af rekvisitter, maskiner o.a.
1.000 kr.
Stavgang og gymnastik:
Udgifter til rekvisitter
500 kr.
Stævner, arrangementer, møder o.l.:
Personaledækning, tilskud til medlemmer o.a.
(8-10 stævner)
5.000 kr.
Kurser:
Uddannelse, koordinatortræf m.m.
2.000 kr.
Transport:
Dækkende de daglige idrætsaktiviteter,
stævner, færger, broudgifter o.a.
3.000 kr.
Frivilligt arbejde:
Uddannelse, kurser, transport, beklædning
20.000 kr.
Administration:
Kontorartikler, telefon, foreningspakke o.a.
5.000 kr.
Møder:
Udgifter ved afholdelse af bestyrelsesmøder, trænermøder, informationsmøder, brugerrådsmøder, medlemsaftener og generalforsamling
2.000 kr.
Ialt: 54.500 kr.


Målsætning for 2011

Vi vil arbejde for at:

  • Afholde mindst 3 medlemsaftener i 2011


  • Nedsætte et udvalg der arbejder for en Club La Santa tur i samarbejde med IF Kæmperne og DAI


  • Fortsat fokus på friluftsliv i samarbejde med værestedet og andre samarbejdspartnere. Tilbyde sæsonbestemte friluftsaktiviteter


  • At etablere et mountainbikehold i forår/sommersæsonen med frivillige instruktører (Susanne, Maibritt, Jon)


  • Søge fonde og puljer til konkrete projekter.


  • Arbejde på at få vores medlemmer til at deltage aktivt i diverse udvalg og praktiske opgaver.



Årets medlemspris 2011

Til dette års medlemspris har der været 3 kandidater: Caspar Skovgaard Hansen, Ole Johannesen, Jon Jensen. Alle indstillet af jer som er idrætsudøvere i foreningen – og alle med meget gode og relevante begrundelser.

Bestyrelsen har valgt at årets pris skal gå til Jon Jensen. Og dette er sket på følgende begrundelser:

Jon udfører et rigtig godt stykke arbejde som frivillig hjælpeinstruktør på fodbold om tirsdagen. Han går rigtig flot ind i arbejdet: tager ansvar for at sætte hold og har løst konflikter blandt spillerne. Sammen med Maibritt tager han et stort ansvar i arbejdet med holdet – både til træningen og når holdet er ude til kamp.

Jon har gennemgået en flot personlig udvikling over det sidste år: han er meget mere direkte i kontakten, mere social og mindre tilbageholdende. Alt sammen ting, der er med til at gøre ham til en god hjælpetræner og en god kammerat i foreningen.

Så er Jon heller ikke bange for at tage personlige udfordringer op: Han er startet med at spille fodbold i Munkholm – dvs. har vovet sig ud af IF Ryttergårdens trygge rammer. Og på Lanzarote var Jon heller ikke bange for at udfordre sig selv – både med at presse sig selv fysisk og også med at prøve nye idrætsgrene.

Så tillykke med medlemsprisen Jon: det er dejligt at have dig i foreningen og du har fortjent denne pris.

IF RYTTERGÅRDEN  •  c/o Multihuset  •  Kasernevej 6  •  4300 Holbæk  •  Tlf. 72 36 82 08  •  mail@if-ryttergaarden.dk
Antal besøg: GOGOwebdesign