IF RYTTERGÅRDEN
ForsideGeneralforsamlingReferat & beretning 2010 Udskriv Kontakt Mindre tekst Større tekst


Referat fra generalforsamlingen
28. januar 2010

1) Valg
Valg af dirigent: Kent
Valg af stemmetællere: Ole, Søren
Valg af referent: Rie

2) Formandens beretning
Tonny berettede om året der er gået – kom bla. ind på foreningens 10 års jubilæum, på Lanzarote-turen og på foreningens økonomiske situation. Hele beretningen kan ses her.

3) Regnskab for det forløbne år
Årsafslutningen viser, at vi i 2009 har brugt 76.144,39 kr. Regnskabet er gennemgået og godkendt af bilagskontrollanterne. Hvis man er interesseret i at se hele regnskabet findes det her. Og alle er velkomne til at komme forbi og se regnskabet på Ryttergården.

4) Budget for det kommende år
Det forventede budgetforslag lyder på 48.000 kr. Hele overslaget kan læses her.

5) Målsætning for det kommende år
Foreningens målsætninger for 2010 blev fremlagt og kan læses her.

6) Indkomne forslag

  1. Forslag fra bestyrelsen: I vedtægterne §6 afsnit 1 ændres ordlyden, så der står: "..Ordinær Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af 1. kvartal, ..". Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
  2. Forslag fra bestyrelsen om at hæve kontingentet til 600 kr. årligt – med betaling af 300 kr. halvårligt. Skal træde i kraft pr. 1. januar 2011. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

7) Valg af bestyrelse
Medlemmer: Mona, Lone, Rie og Lene blev genvalgt. Derudover består bestyrelsen af Hugo, Inger og Tonny.

Suppleanter: Heidi, Maibritt, Anne-Marie blev valgt.

Bilagskontrollanter: Søren og Ole blev valgt.

8) Årets medlemspris
Til dette års medlemspris har der været 3 indstillede: Janus, Claus og Maibritt. Alle 3 med forskellige begrundelser. Bestyrelsen har enstemmigt valgt, at årets pris skal gå til Maibritt. Begrundelsen er flotte sportslige præstationer, god sportsånd og altid en fornøjelse at være sammen med! Læs hele begrundelsen her.

9) Eventuelt
Søren fortæller om nogle tilbud vi gerne vil sætte igang her i vinter/forår, hvis der er tilslutning. Det er vinterbadning, klatring, og skøjteløb på Isrosen. Vinterbadning: Jon, Lene kunne være interesserede. Klatring: Jon, Maibritt, Heidi og Henrik er interesserede.

Søren melder tilbage, når han ved noget om datoer.


Tak for en god generalforsamling 2010.


Formandens beretning 2010

Af Tonny Dyreholt

Jeg vil gerne i min egenskab som formand byde jer alle velkommen til årets generalforsamling.

Dette var så året, hvor vores idrætsforening fejrede 10-års jubilæum. Rigtig mange var mødt op og det blev en fantastisk fest ude i HB&I's lokaler. Sidste år fik foreningen også sit første æresmedlem, nemlig Lone Jørsum. En fortjent hyldest til Lone for hendes utrættelige arbejde.

Året bød også på et nyt tiltag, nemlig en pris til årets idrætsudøver. Prisen gik sidste år til Lis; det er således spændende hvem der får den i år, hvor jeg har fået æren af at overrække den.

IF Ryttergården har igen i år afholdt mange aktiviteter, deriblandt en idrætstur til La Santa Sport, hvor medlemmerne fik en stor oplevelse, sammen med Søren Schmidt. Foreningen er glad for at kunne bakke op omkring den slags arrangementer.

Bestyrelsen arbejder godt. Alle har taget ansvar og fungerer godt sammen. Det er med beklagelse, at bestyrelsen har måttet sige farvel til Inge-Lise, som har fået problemer med ryggen. Vi siger hende tak for indsatsen. Vi var så heldige, at en suppleant kunne træde ind i bestyrelsen.

Det er derfor, det er så vigtigt, at vi får valgt nogle suppleanter til bestyrelsen.

Bestyrelsen stiller i år forslag om hævelse af kontigentet. Et forslag som desværre er nødvendigt, men heldigvis kun med 50 kr. halvårligt. Med mit indblik i økonomien og i min egenskab som formand vil jeg anbefale medlemmerne at stemme for forslaget. Jeg ser hellere at byrden bliver ligeligt fordelt, frem for at hver enkelt skal til at betale ved selve aktiviteten. Vi må være solidariske.

I håb om en god generalforsamling.

Tak for ordet.


Regnskab for 2009

Årsafslutning 2009 i IF Ryttergården

Kontingent, aktive 26.800 kr.
Deltagergebyr, stævner 5.210 kr.
Offentlige tilskud 16.500 kr.
Tilskud fra fonde 8.000 kr.
Øvrigt salg 3.009,50 kr.
Entreindtægter stævner/kampe 6.712 kr.
Øvrige indtægter 9.900 kr.
Renteindtægter 12,89 kr.
   
Indtægter ialt 76.144,39 kr.
   
Kapitalkonto primo 67.337,43 kr.
Kontingent BG 1551-1689 1.600 kr.
   
   
Lønninger 1.700 kr.
Skattefri diæter 1.527 kr.
Arbejdstøj 1.930 kr.
Kurser 2.350 kr.
Øvrige personaleomkostninger 336 kr.
El 2.670 kr.
Generalforsamling 477,50 kr.
Bestyrelse 699 kr.
Træner - holdleder udvalg 203 kr.
Øvrige udvalg - div. omk. 1.915 kr.
Kontorartikler 894,83 kr.
Porto 586 kr.
Telefon 1.500 kr.
Edb-udgifter 70 kr.
Hjemmeside 345 kr.
Kontingenter/abonnementer 9.090 kr.
Gaver og blomster 2.548 kr.
Kassedifference/øreafrunding 100,35 kr.
Gebyrer bank og giro 596 kr.
Faglitteratur og tidsskrifter 20 kr.
Diverse 477,50 kr.
Forplejning 311,50 kr.
Rekvisitter 23.180,32 kr.
Vedligeholdelse af rekvisitter 729 kr.
Deltagelse i stævner 1.866 kr.
Udflugter 16.430 kr.
Aktivitet øvrige 1.600 kr.
Udgifter kaffe HB&I 597 kr.
Nytårskur 4.567 kr.
Forplejning 20.894 kr.
Kasse 113,50 kr.
GIRO 1551-60005877 17.567,43 kr.
Årets resultat 27.190,89 kr.
   
Udgifter ialt 100.210 kr.
   
Resultat netto 24.065,61 kr.


Budget for 2010

Egenkapital overført 17.680 kr.
Forventede indtægter:  
Kontingent 28.000 kr.
Ansøgning fra fonde, §18, Dai forventet 20.000 kr.
Ialt: 48.000 kr.
   
Forventede udgifter:  
Badminton/boldspil:
Udgifter til bolde, ketchere o.a.
(10 måneder)
10.000 kr.
Tennis:
Udgifter til baneleje, lys, bolde, o.a.
(10 måneder)
8.000 kr.
Styrketræning:
Udgifter til indkøb af rekvisitter, maskiner o.a.
1.000 kr.
Stavgang og gymnastik:
Udgifter til rekvisitter
500 kr.
Stævner, arrangementer, møder o.l.:
Personaledækning, tilskud til medlemmer o.a.
(8-10 stævner)
5.000 kr.
Kurser:
Uddannelse, koordinatortræf m.m.
2.000 kr.
Transport:
Dækkende de daglige idrætsaktiviteter,
stævner, færger, broudgifter o.a.
3.000 kr.
Frivilligt arbejde:
Uddannelse, kurser, transport, beklædning
10.000 kr.
Administration:
Kontorartikler, telefon, foreningspakke o.a.
3.500 kr.
Møder:
Udgifter ved afholdelse af bestyrelsesmøder, trænermøder, informationsmøder, brugerrådsmøder, medlemsaftener og generalforsamling
5.000 kr.
Ialt: 48.000 kr.


Målsætning for 2010

Vi vil arbejde for at:

  • Uddanne Søren og Hugo til at varetage kassererjobbet og at vi kommer komme på netbank.


  • Afholde 3 medlemsaftner i 2010.


  • Nedsætte et udvalg der arbejder for en Club La Santa tur i samarbejde med IF Kæmperne og DAI.


  • Fortsat fokus på friluftsliv i samarbejde med værestedet og andre samarbejdspartnere. Tilbyde sæsonbestemte friluftsaktiviteter f.eks. mountainbike og geocaching m.m.


  • Søge fonde og puljer til konkrete projekter.


  • Arbejde på at få vores medlemmer til at deltage aktivt i diverse udvalg og praktiske opgaver.

Årets medlemspris 2010

Til dette års medlemspris har der været 3 indstillede: Janus, Claus og Maibritt. Alle 3 med forskellige begrundelser.

Bestyrelsen har enstemmigt valgt, at årets pris skal gå til Maibritt.

Begrundelsen er flotte sportslige præstationer, god sportsånd og altid en fornøjelse at være sammen med! Vi vil nævne et par af de konkrete præstationer:

  • Deltog i volleystævne på Sct. Hans i Roskilde (holdet blev nr. 2)
  • Vandt 5 km for kvinder ved SundBy Løbet i tiden 28:30
  • Vandt damesinglen i vores egen Fjercup
  • Deltog i DM i volley i Vejle (holdet blev nr. 4)
  • Deltog i Sct. Hans Løb
  • Deltog i Nattens Løb i Holbæk. Fik en flot tid på 5 km på 26:32

Og så var Maibritt også med på turen til La Santa, hvor der blev dyrket rigtig meget sport en hel uge i træk. Maibritt er også meget aktiv i IFR:

  • Mandag: løbetræning, styrketræning og spinning
  • Tirsdag: fodbold og badminton
  • Torsdag: volley og badminton
  • Fredag: tennis
  • Deltager i vores medlemsaftener og er altid klar på et spil bordtennis eller bordfodbold
  • Løbetræner selv
  • Som det sidste nye er Maibritt blevet introduceret til spinning i MultiMotion og starter måske der

Alt i alt er Maibritt en meget aktiv, stabil og dygtig idrætsudøver, som gør en stor indsat for at forbedre sig. Og som gang på gang har overvundet sig selv, når det gælder om at turde deltage i forskellige sociale sammenhænge. Når Maibritt dyrker sport, vil hun gerne vinde – men det er aldrig på bekostning af FairPlay.

Tillykke med medlemsprisen Maibritt – du har virkelig fortjent den.

IF RYTTERGÅRDEN  •  c/o Multihuset  •  Kasernevej 6  •  4300 Holbæk  •  Tlf. 72 36 82 08  •  mail@if-ryttergaarden.dk
Antal besøg: GOGOwebdesign